Tværpilen - Vestegnens Amatørarkæologiske Forening

> Artikeloversigt

Vestegnen: Det længste fund,
tekst Christel Kirk Brubacher, foto Thomas Olsen. 14-05-2003.

Arkæologi: Under udgravninger i Høje-Taastrup har arkæologer nu fundet det længste hus i Københavns Amt nogensinde

I mandags kunne hverken tung regn,
lyn eller tordenbyger sætte en stopper
for de arkæologiske udgravninger i et
område på hjørnet af Bredebjergvej
og Bohus Boulevard i Høje-Taastrup.

Med Anne B. Hansen, der er museums-
inspektør på Museet på Kroppedal, i
spidsen har fem studenter fra Køben-
havns Universitet samt frivillige og flit-
tige amatørarkæologer fra Tværpilen
siden begyndelsen af april haft travlt
med udgravningerne. Og det har givet
pote.

det længste fund - foto: Thomas Olsen

Blandt fundene er et opsigtsvækkende enkelt langhus på 43 meter i længden og 6 meter i bredden. Huset er fra det 3.-6. århundrede e.Kr. - eller yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder. Og huset er det længste, vi nogensinde har udgravet i Københavns Amt, lyder det fra en begejstret Anne B. Hansen.

Håber på ny viden
Indtil videre er 8.000 af de i alt 10.000 kvadratmeter på den kommende byggegrund blevet udgravet. Under arbejdet er der fundet en del affaldsgruber, der blandt andet indeholder keramik fra den yngre bronzealder (ca. 500-1.100 f.Kr.) og jernalderen (500 f.Kr.-775 e.Kr.). I en enkelt grube er der fremkommet en lille rød mosaik perle af glas fra jernalderen. Men hos Anne B. Hansen er der ingen tvivl:
Langhuset, der engang var en storbondes gård på 258 kvadratmeter, er det absolut mest interessante fund.

Høje-Taastrup Kommune er et af de største sammenhængende arealer i Danmark, der er arkæologisk undersøgt. Så her har vi en unik mulighed for at få indsigt i oldtidsbebyggelsens udvikling og placering i landskabet. Og storgården, vi netop nu er ved at udgrave, vil helt klart være med til at give ny viden om oldtidssamfundets livsbetingelser og måder at indrette sig på, lyder det fra en begejstret Anne B. Hansen.

Rum og kælder
Hun og det arkæologiske følge er først nu begyndt at arbejde med huset, så antallet af rum er endnu ikke helt klart, men de ved dog, at huset er opdelt i flere rum. Man kunne forestille sig, at der i den vestlige del af huset har været to rum. Det første rum, er et mindre rum, adskilt fra det store beboelsesrum med ildsted, som det centrale punkt, og efter dette rum er der et mindre gavlrum.
Og mod øst, på den anden side af indgangsrummet, ligger husets stald, hvor der måske har været plads til 15-30 dyr. Efter stalden er der desuden yderligere et rum, som måske har været anvendt som tærskelo eller lade, siger Anne B. Hansen.
I langhuset fra Høje-Taastrup er der desuden tegn på en kælder i netop dette rum.

Ingen landsby
I den del af jernalderen, gården stammer fra, fik gårde typisk flere bygninger, og denne gård er ingen undtagelse. Det ser ud til, at der er mindst to mindre lader eller forrådshuse, der kan knyttes til det flotte hovedhus. Men om der har været værksted i nogle af de små huse, er endnu ikke afklaret, lyder det fra museumsinspektøren.

Gårdarealet er på omkring 1.800 kvadratmeter, men det betyder ikke, at gården er en del af en landsby. Den skal betragtes som en gård i den spredte gårdbebyggelse, der er typisk i Høje-Taastrup. Så man skal forestille sig et landskab, hvor der har været 150-200 meter mellem hver gård, som ligger omgivet af gårdtoften, forklarer Anne B. Hansen. Udover langhuset er der ved de arkæologiske udgravninger fundet rester af 20 huse og hegn.

Den tidligste sikre bebyggelse på stedet er fra den yngre bronzealder (ca. 1.100-500 f.Kr.). Selv om vi ikke har lokaliseret dem endnu, forventer vi også at finde bosættelse fra den yngre stenalder (1.700-3.900 f.Kr.). Men vi er jo heller ikke færdige endnu. Det regner vi først med at være senere i maj, siger Anne B. Hansen med begejstring i stemmen.

Så vender hun tilbage til arbejdet. Det er holdt op med at regne. Indtil videre.

Her kan du komme tilbage til artikeloversigten

til top