Tværpilen 

 Artikel

 
  Home


  > Artikeloversigt
 


Taastrup Avis: Spændende skeletfund ved Kragehave Vest
tekst Helene Holm, foto Thomas Olsen. 24-07-2002.

 

 
  Arkæologi: Efter arkæologerne ved udgravningen i Kragehave Vest forrige uge holdt åbent hus, er der kommet nye og vigtige fund frem. Lige inden udgravningen skulle slutte, blev der fundet ikke mindre end tre gravpladser med velbevarede skeletter.

 

 
 

Skeletfund - foto: Thomas Olsen



       I den tredie grav fandt
       arkæologerne skelettet
       af en kvinde. Ved hen-   
       des hoved fandt man tre
       lerkar samt resterne fra
       et ben, man regner med
       har været et madoffer.
 

        

 
     
 
 
Da det arkæologiske arbejde på markerne ved Kragehave Vest var ved vejs ende, lykkedes det arkæologerne at lokalisere tre jordfæstegrave. Uden større problemer kunne arkæologerne hurtigt datere de tre grave til den sene del af yngre romertid, hvilket svarer til ca. år 250-350 e. Kr.
 
De tre grave, der alle ligger tæt på hinanden, indeholder skeletterne af henholdsvis en
mand og to kvinder. Fælles for de tre grave er, at skeletterne ligger i sovestilling. Umiddelbart kan arkæologerne ikke sige noget om grunden til, hvorfor de døde er blevet lagt sådan.

Den første grav, som arkæologerne fandt, indeholdt et meget velbevaret skelet af en kvinde. Kraniet var dog ødelagt af et mark-dræn. Ved fødderne af kvinden var der pla-ceret to kar, og i det ene fandt arkæologerne resterne af et madoffer.
 

 
"Det tolker vi som værende proviant til rejsen på vej til Dødsriget", fortæller arkæolog Anne B. Hansen.
Derudover fandt man også en fibel, der er et smykke med funktion som en sikkerheds-nål, en perlekæde af glas- og ravperler samt mindre stykker bronze, der var pla-ceret på kvindens bryst, oplyser Anne B. Hansen. 

Den anden grav indeholder skelettet af en mand, der var placeret i nord- sydlig retning. Også her fandt man to kar.  I modsætning til den første grav var karrene her placeret ved den dødes hoved. 

I den tredie grav fandt man resterne af af endnu en kvinde, der ligesom manden lå nord-syd orienteret. Ved kvindens hoved var der placeret tre lerkar, og rester fra et ben fortæller, at de formentlig nok også har været brugt som madofre.




   

      Her kan du åbne for ...  flere billeder 


Kvinden havde, ligesom kvinden i grav 1, en perlekæde bestående af glas- og ravperler
på brystet og mindst en bronze-perle. Også her har man fundet mindst en fibel, der har været brugt til at holde sammen på kvindens tøj, oplyser arkæolog Anne B. Hansen.

Selom arkæologerne nu for alvor er ved at afslutte arbejdet på markerne i Kragehave
Vest, venter der meget spændende arbejde

  forude. Der er nemlig blevet udtaget DNA-prøver fra de tre skeletters knogler, og analyser skal afsløre, om de tre begravede eventuelt er i familie med hinanden. Derudover er en af de fundne perlekæder blevet taget hjem til en undersøgelse, der skal kortlægge kædens materialer og farvemønstre m.v. , fortæller  Anne B. Hansen.
 
 
     
 

 

Her kan du komme:                      tilbage til artikeloversigten 

til top

 

 
     

Copyright © 2003 Tværpilen.
All rights reserved.

forside •  aktuelt •  programom foreningenkontakt  • mød osarbejdsgrupperbliv medlemindexartiklerbøgerlinks o