Tværpilen 

 Artikel

 
  Home


  > Artikeloversigt
 


Taastrup Avis:
Stor interesse for udgravningen i Kragehave Vest
,
tekst Helene Holm, foto Thomas Olsen. 16-07-2002.

 

 
  Arkæologi: Der mødte mange mennesker op, da arkæologerne i onsdags holdt åbent hus på udgravningen ved Kraghave Vest

 

 
 

Interesse for udgravningen - foto: Thomas Olsen

   
    
På markerne ved Kraghave Vest er der 
     blevet fundet mange stolpehuller. Her er 
     en arkæologi-studerende i fuld gang med  
     at fortælle de mange nysgerrige og inter- 
     esserede borgere om nogle af de mange 
     stolpehuller, der er blevet fundet på mar- 
     kerne i Kraghave Vest
 
     
 
 
Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og temperaturen nærmede sig de 30 grader, da arkæologerne ved udgravningen i Kraghave Vest i onsdags holdt åbent hus for interesserede borgere. 

Det spændende område kom frem, da det skulle byggemodnes sidste efterår. Først blev der foretaget en prøveundersøgelse, og da den bragte mange spændende fund til over-fladen, var det klart, at der skulle foretages en større arkæologisk udgravning.

“Vi havde regnet med, at vi her på stedet skulle finde bebyggelser fra den tidlige middelalder, men det er altså ikke sket. Til gengæld har vi fundet en masse redskaber
fra den periode, så det er sikkert, at her har boet mennesker”, fortæller arkæolog Anne B. Hansen og forklarer endvidere, at en af grun-dene til, at der ikke er blevet fundet rester af bebyggelser kan være, at området ligger for højt. 
“Hvis husene har ligget her på det høje sted, har vind og vejr gennem tiden simpelthen
 
ødelagt dem”.

På området ligger der to høje, og et kort fra 1800-tallet fortæller, at de kaldes Ødetofte og Hørtofte. 
“På Hørtoftehøjen har vi fundet en del gru-ber, som højst sandsynligt er blevet brugt til at riste hør over - det regner vi med ud fra navnet på kortet”, fortæller Anne B. Hansen og fortsætter:
“Den anden høj har måske fået navnet, 
fordi nogen flyttede fra den og dermed blev højen øde”.

Ved rundvisningen på udgravningen var det dog muligt at se fundne stolpehuller, der muligvis viste omkransen af et hus eller en stald.
“Ud fra stolpehullerne at dømme mangler der en væg, hvis det skal have været et hus. Men det kan sagtens have været en stald eller et læskur eller noget i den stil”, fortalte en af de unge forhistorisk arkæologi-studerende, der var med på rundvisningen.
 

 

 

   
 
 

 

Ved rundvisningens slutning var det muligt at se nogle af de fund, arkæologerne har gjort de seneste uger. En gammel jernnøgle og en jernsyl samt en fåresaks af jern og et rundt bronzesmykke med et kors på. Smykket er blevet dateret til 1000-1100 årene. Derudover var det også muligt at se knogler fra de forskellige dyr, der havde levet på egnen.
 
  På det store areal, hvor arkæologerne og de studerende i over en måned har gravet for at fastlægge oldtidens Høje-Taastrup, var der huller overalt. For os helt almindelige mennesker var det svært at se forskellen på hullerne, men kenderne, arkæologerne, kunne nemt sige noget om oldtiden ved farven på de forskellige jordlag.
 
 
 
 

 

Her kan du komme                       tilbage til artikeloversigten

til top

 

 
     

Copyright © 2003 Tværpilen.
All rights reserved.

forside •  aktuelt •  programom foreningenkontakt  • mød osarbejdsgrupperbliv medlemindexartiklerbøgerlinks o