Tværpilen 

 Artikel

 
  Home


  > Artikeloversigt
 


Dagbladet: Skeletfund i Høje-Taastrup. 
Daterer sig til jernalderen

Tekst Finn Due Larsen. 18-07-2002.

 

 
  Høje-Taastrup: Ligene af to mænd og en kvinde er blevet gravet frem i Kragehave Vest, ved Høje-Taastrup landsby. Det bør dog næppe få Rejseholdet til at rykke ud med en efter-forskning, for der er tale om skeletter, der er mindst 1.600 år gamle.

 

 
 

   
   (Ligene af to mænd og en kvinde, der er 
   mindst 1.600 år gamle, er fundet i Høje- 
   Taastrup)
   

   
(foto pt udeladt)

 
     
 
De arkæologiske undersøgelser af Kragehave Vest, der står over for en byggemodning i forbindelse med opførelsen af et boligområde, var næsten ved at være afsluttet, da der fremkom flere røde og grønne glasperler, en ravperle, en broncering og et kraveben fra et menneske. Det, der først så ud som resterne af et stolpehul, viste sig hurtigt at være en velbevaret jordfæstegrav.

I tolvte time var det lykkedes at lokalisere i alt tre jordfæstegrave, som hurtigt kunne dateres til den sene del af yngre romertid, dvs. fra omkring årene 250-375 e. Kr.

Den ene grav indeholder et velbevaret skelet af en kvinde, der ligger i sovestilling. I fodenden af graven er der to kar, mindst en fibel (smykke med en funktion som en sikkerhedsnål) ved brystet, en perlekæde bestående af et par hundrede glas- og ravperler, i kæden ses også enkelte bronzeringe.

I den anden grav ligger et velbevaret mandsskelet i sovestilling med underbenene bøjet kraftigt ind under sig, og i den tredie grav, der også er et mandsskelet, er placeret tre lerkar ved hovedet, og på brystet er der en perlekæde, der består af rav- og glasperler og mindst en bronzeperle.

De jordiske rester af de tre jernalder-forfædre er nu overført til Museet på Kroppedal i Vest-skoven, hvor der blandt andet skal gennemføres en DNA-analyse.
 

     
 
 

 

Her kan du komme tilbage til artikeloversigten

Andre artikler fra Dagbladet om Kragehave Vest:
En kvinde med dårlige tænder
, af Finn Due Larsen. 19-07-2002.
Graver videre
, af Finn Due Larsen. 12-07-2002.
Finder spor af den tidlige middelalder
, af Finn Due Larsen. 02-07-2002.

til top

 

 
     

Copyright © 2003 Tværpilen.
All rights reserved.

forside •  aktuelt •  programom foreningenkontakt  • mød osarbejdsgrupperbliv medlemindexartiklerbøgerlinks o